Sønderhos musik- og dansetradition
Skipperbyen Sønderho ligger dér, lunt i læ af klitterne mod vest og vidner om en svunden tid og kultur – med de små stråtækkede længehuse og et netværk af smalle veje og krogede stier. Som gæst i byen kunne man fristes til at vurdere dette samfund efter en museal og antikveret målestok, men der bor faktisk folk i husene, og byen er midt i en udvikling, hvor også en del børnefamilier vælger et mere enkelt liv og måske en mere ustresset hverdag, og bliver en del af den lille by. Med Sønderhos maritime baggrund og historie, er der absolut en spændende og interessant, anderledes historie at fortælle. Sønderho er bl.a. det eneste lokalsamfund i Danmark med en levende og yderst vital musik- og dansetradition, der kan føres ca. 300 år tilbage, og som aldrig har været ‘af brug’. Musikken, dansen og byens befolkning er desuden benævnt ved samme navn, nemlig sønderhoninger – praktisk og nemt!
Inspiration fra fremmede kulturer
Da mændene var søfolk og derfor som kosmopolitter færdedes hjemmevant i fremmede verdensdele, blev livets referencer ganske anderledes og forskelligt, end det måske var tilfældet for en midtjysk bonde på ‘højderyggen’. Fremmede lande er fremmede kulturer – fremmede kulturer er fremmede skikke og musik, og der er i dag ingen tvivl om, at øens traditionelle musik er ‘fusioneret‘ med brudstykker og fraser fra maritime destinationers musik, overalt på jordkloden, og som søfolkene har hørt på knejper og i festligt lag.
Skonnertbrikken Karen af Sønderho 1868.
Drilagtig rytme
Sønderho-musikken er karakteriseret – og udmærker sig ved – at være meget drømmende lyrisk og rytmisk drilagtigt i en 2/4 takt, der ikke umiddelbart lader sig kombinere med dansens 3-deling. Heldigvis eksisterer der et liv og en kvalitativ verden udenfor logikkens smalle univers, der igen befordres af det opmuntrende faktum, at teori og praksis nogle gange ikke følges ad;-)
En unik og levende tradition
Den lokale dansemusik har, for en stor dels vedkommende, og igennem den periode, der har kunnet findes skriftlige kilder for, væsentligst været spillet og båret af familierne Sonnichsen og Brinch, og denne familie-tilknytning og kulturelle identitet, er måske den stærkeste og vigtigste faktor m.h.t. holdbarheden og konsistensen af denne unikke og levende tradition, der dels har holdt sig vital og skarp op til i dag, og dels stadig er det inciterende midtpunkt i ‘festen’, for spillemænd og dansere, såvel som for byens identitet.
Fanøs Immaterielle Kulturarv
Fonden Gamle Sønderho og Fannikerdagen søgte i 2018 om at få Fanøs dragt- musik og dansetradion optaget på UNESCOs liste over immaterielle kulturarv. Ansøgningen er under behandling i Slots- og Kulturstyrelsen.
