top of page
Dragtgalleri Fanødragter Sønderhodragter Sønderho på Fanø

Dragtgalleri

HVERDAGSDRAGT

Det var traditionen, at de yngre kvinder måtte bære blomstrede hverdagsdragter, mens de ældres dragter var mørkere og evt. kun med et lille mønster.
Hverdagsdragten er en bomuldsdragt med røde stjernebånd, metalknapper og bomuldsklude. En pænere udgave af hverdagsdragten er med ravknapper og silkeklude.

SØNDAGSDRAGT

Nattrøje i blå velour med ravknapper og fine broderede blomsterbånd i gyldne og grønne farver. Forklæde i blå silketaft, blå og gyldne silkeklude.

FESTDRAGT

De fine festdragter er oftest syet i silke eller fin uld, og nattrøjen har fine broderede blomsterbånd på forkant og ved håndleddet samt sølvknapper. Undertiden kan nattrøjen også være syet af velour og forsynet med smukke ravknapper. Om livet et velourbælte med sølvspænde i filigran eller skønvirkestil. Ved særlige lejligheder kan bæltet erstattes af et fløjlsbånd med sølvtipper i enderne, ligesom man ser på brudedragten. Om hoved og hals bindes et fint silke/bomulds tørklæde, som enten kan være ens eller forskellige.

 

De fine stoffer og sølvknapper kom hjem til Sønderho med sømændene, som købte det ude i den store verden. Det samme gjaldt tørklæderne, og der er derfor stor forskel på, hvordan de ser ud. De originale tørklæder er i dag så møre, at man ikke kan bruge dem. Det var derfor glædeligt, at Jørgen Engel i forbindelse med sit arbejde i Bangladesh fik en dansk dame med eget silkevæveri til at kopiere de gamle ”klude”. De kan købes i Lorenzens Butik.

 

Mændene tog deres bedste tøj på, og de rige kaptajner og redere kunne vælge at få syet deres fine skipperdragt hos en skrædder f.eks. i Hongkong. På billedet herunder er han iført brune fløjlsbukser, hvide uldstrømper med kvaster og sko med sølvspænder. Desuden en gul silkevest, en lang jakke i uld med sølvknapper og på hovedet en høj hat.

ENKEDRAGT

Enkedragten er sort med sorte knapper og sorte prægede fløjlsbånd. Om hals og hoved bæres enkeklude – mørkeblå bomuldstørklæder. Blev man ikke gift igen, skulle dragten bæres resten af livet.

Enken kunne også bære blå silkeklude til dragten, f.eks. hvis hun skulle til fest.

HALVSORGSDRAGT

Halvsorgsdragten er mørk med lilla stjernebånd og sølvknapper. På hovedet bæres lilla silkeklude.
Dragten bæres når man går sorgen ud, eller hvis en  fjernere slægtning er død.

Halvsorgsdragt Sønderhodragter Fanø

HØSTPIGEDRAGT

Kvinderne på Fanø skulle, når deres mænd var ude at sejle, klare alle de praktiske opgaver selv. Derfor havde de en særlig arbejdsdragt til høstarbejde og ormegravning. Dragten består af en gammel nattrøje og røde klude, et rødt vadmelsskørt og et forklæde.

Når høsten var ved at være til ende, iførte de sig et hvidt bomuldsforklæde for at fejre begivenheden. Om skørt og forklæde havde man et vævet kiltebånd, så skørtet kunne trækkes op. For at beskytte ansigtet mod sol og vind, bandt man en strude om ansigtet, bestående af en over- og en underdel, som bindes om baghovedet. Dermed kunne de beskytte deres hud, så den fortsat kunne være lys og uden rynker. Det var mest de unge kvinder, der iførte sig struden.

UNGPIGEDRAGT

Efter konfirmationen og indtil forlovelse/giftermål bar de unge piger en småblomstret dragt med rødt uldskørt. Når det røde skørt senere blev erstattet af et grønt uldskørt (voksendragten), bar man det røde skørt under det grønne. Det grønne skørt kunne trækkes op over hovedet, når vejret var dårligt og fungere som sjal.

Pigerne på billederne her bærer bomuldsdragter med røde eller grønne bomuldsklude og røde stjernebånd.

BARNEDRAGT

Spædbørn blev svøbt i en lille bomuldsdragt med lue. Senere fik den lille pige en blomstret dragt med nattrøje og forklæde. Båndene var som regel vævede. På hovedet bar barnet en lille fløjlslue med silkebånd, som blev bundet i en sløjfe oven på hovedet. Om halsen en klud i bomuld. Skørtet var i rødt uld.

De små drenge gik i kjole indtil de fyldte 5. Derefter fik de bukser og jakke.

KONFIRMANDDRAGT

Dragten består af en sort dragt med sølvknapper. Nattrøjen kan være i silke eller velour og båndene er små stjernebånd. Forklædet er sort silke eller uld. På hovedet bærer hun et sort fløjlslue, kantet med sorte prægede fløjlsbånd. Under luen ser man en blondekant. Om luen er bundet et sort fløjlsbånd med sølvtipper, der hænger ned ad ryggen. Om livet et bælte med sølvspænde.


Om halsen bindes en sort-hvid silkeklud evt. med røde striber. Luen og kluden anvendes senere til altergangsdragten, og hun får begge dele med i graven. Derfor er det sjældent at finde en original konfirmandklud.

ALTERGANGSDRAGT

Ved kirkelige højtider eller når barnet skulle døbes, iførte hun sig en altergangsdragt.
Trøjen var hendes brudetrøje, og herunder havde hun en sort festtrøje. Der blev indsat et stykke brokade foran brystet, som kunne ses, da brudetrøjen ikke var hægtet foran. Om halsen den sort/hvide silkeklud fra konfirmationen og på hovedet konfirmandluen. Skulle hun ikke til alters kunne luen erstattes med en festklud.


Dåbsbarnet blev iført en kristenpose, som var syet i silke og pyntet med pragtfulde broderier. På hovedet en lille lue, som var forskellig hos drengen og pigen.

BRUDE-OG BRUDEPIGEDRAGT

Bruden er altid ledsaget af en eller flere unge/voksne brudepiger.
Brudens dragt består af en brudetrøje, som er sort uld, kantet med sorte fløjlsbånd. Den er ikke knappet fortil, men hægtet foroven og forneden. Under trøjen fortil sættes et stykke brokade. Nederst har hun en sort festtrøje, som anes, da hun smøger brudetrøjen op ved håndleddet. Om halsen har hun et hvidt tørklæde, kantet med blonder og på hovedet en bore – en slags krone, pyntet med kunstige blomster og perler samt udstyret med et spejl.
Boren syes ind i håret. Skørtet er af sort uld, kantet forneden med fløjlsbånd. Om livet et fløjlsbånd med tipper. Forklædet er hvidt bomuld kantet med blonder eller kniplinger.
Brudepigerne har som bruden en bore på hovedet, men uden spejl. Bruden skulle beskyttes mod de ”onde ånder”. Brudepigerne er iført en festtrøje og et fint silketørklæde, grønt uldskørt og hvidt forklæde som bruden.


De små brudepiger har en blomsterkrans i håret, men bar tidligere en bore som de voksne brudepiger. Det har ikke været praktisk muligt i nyere tid, derfor har Fonden Gamle Sønderho valgt at give de små brudepiger blomsterkranse på.

bottom of page