
Julius Exner: Ildebrand i Sønderho den 5. juli 1900
Den første brandsprøjte i Sønderho blev anskaffet i 1868, og det må formodes, at sognet købte den eksisterende bygning (nr. 186) samtidigt. Det var en landsprøjte af sprøjtefabrikatet Knudsens Fabrik i Odense. Pris 175 rigsdaler. Senere blev der bestilt en sejldugsslange på 12 alen til en pris af 1 rigsdaler pr. alen.
I 1868 blev der lavet en vedtægt for brandvæsenet i Sønderho.
Brandvæsenet omfattede: Kommandoen, redning og nedbrydning, sprøjten og vandforsyningen. Det var klart defineret, hvilke personer, der have ansvar for de forskellige områder.
Brandberedskabet omfattede i 1805 en brand- og nattevagtsordning. Der var et udførligt reglement for tidspunkter, bemanding, procedurer, redskaber og straf ved misligholdelse.
Tre brandvagter gik på Sønderhos veje og stier mellem 22 og 6 morgen. En vagt varede 4 timer. Bemandingen betød, at hvert hus kunne overvåges mindst én gang i timen.
Der måtte ikke bages brød om natten.
Således vogtede Sønderhoningerne over deres stråtækte huse indtil 1890, hvor det offentlige ansatte en nattevagt.
Brandfogeden kunne befale, at folk skulle assistere ved brandslukningen, hvis der var behov for det.
Der var dyb respekt for tordenvejr. Ifølge reglementet skulle brandmændene møde ved sprøjten efter det tredje tordenskrald og blive der, indtil uvejret var drevet over.
Kvinderne hjalp til ved brandslukning ved at bære vand fra en brønd eller havet hen til sprøjten. De unge stillede op i række, som rakte fyldte spande fra hånd til hånd frem til sprøjten. De gamle sendte de tomme brandspande retur.
Fanømaleren Johan Julius Exner har levendegjort dramaet i et af sine smukke malerier: Ildebrand i Sønderho den 5. juli 1900. Her er den oprindelige brandsprøjte fra 1868 afbildet. Maleriet kan ses på Fanø Kunstmuseum i Sønderho.
Brandmæssige overvejelser har påvirket husenes udformning. Lugen til loftrummet, den såkaldte "arkengaf” er placeret over husets indgangsdør. Denne placering betyder, at et brændende, nedstyrtende stråtag vil glide til side i forhold til døråbningen, således at passagen til det fri ikke vil blive spærret.